Generalforsamling i Selskab for Nordisk Filologi 2017
Generalforsamlingen har følgende dagsorden ifølge selskabets love (med undtagelse af punkt 8). (Se også hjemmesiden og/eller bagi Studier i Nordisk).
- Valg af dirigent
- Formanden aflægger beretning
- Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af formand
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af revisorer og revisorsuppleant
- Mødetidspunkt sæson 2017
- Eventuelt
Eventuelle forslag til dagsordenen skal i henhold til selskabets love (§ 4) indgives skriftligt til formanden senest fire dage før afholdelsen af generalforsamlingen, dvs. mandag den 27. februar 2017.
Ad 4
Bestyrelsen indstiller at kontingentet fortsat er 200 kr. i 2017.
Ad 5-6
Formand Rikke Steenholt Olesen (2014, formand fra 2016) modtager genvalg.
Følgende menige bestyrelsesmedlemmer modtager genvalg: Anne Mette Hansen (2002, formand fra 2006-2016), Jakob Bang Termansen (2006, kasserer fra 2007), Vibeke A. Pedersen (2007), Eva Skafte Jensen (2012), Finn Gredal Jensen (2014) og Torben Arboe (2015).
Menigt bestyrelsesmedlem Lena Wienecke Andersen (2011) ønsker ikke at genopstille.
Bestyrelsen indstiller at Sebastian Møller Bak (revisor) vælges som menigt medlem af bestyrelsen.
Ad 7
Henrik Hovmark (revisor) og Merete K. Jørgensen (suppleant) modtager genvalg. Bestyrelsen indstiller at Seán Vrieland vælges som ny revisor.
Ad 8
Bestyrelsen foreslår en ændring af mødetidspunktet fra kl. 19.30 til kl.18.00.
Eventuelle spørgsmål i forbindelse med generalforsamlingen kan rettes til formanden.