Historisk lingvistik

Seniorforsker, dr.phil. Eva Skafte Jensen, Dansk Sprognævn

I moderne historisk lingvistik er man både optaget af det diakrone og det synkrone aspekt. Man kan være interesseret i hvordan en sproglig forandring har fundet sted, og man kan være interesseret i at beskrive sprogtilstanden for ældre sprogtrin. Sidstnævnte kan evt. føre til senere diakrone studier, men behøver ikke gøre det.

Når man interesserer sig for det diakrone aspekt, kan man være interesseret i selve de forandringer der er sket i sproget, eller man kan være interesseret i de processer der har ført til at noget har forandret sig. Typisk vil man være optaget af begge dele, men man kan alligevel spore den tendens at nogle sprogforskere går mere op i det ene end det andet og omvendt. De studier hvor man især går op i processerne, fører til etablering af ’skoler’ eller i det mindste mere eller mindre dominerende teorier om sprogforandring, fx grammatikalisering, hypotesen om unidirektionalitet, exaptering, osv.

I mit foredrag vil jeg give et kortfattet overblik over nogle af disse retninger og illustrere dem med observationer fra (især) gammeldansk.