Editionsfilologi 1912-2012
Prof. dr.phil. Johnny Kondrup fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab holder foredrag:
I løbet af det 19. og 20. århundrede skete der en spaltning både i den store og den lille filologi: Nationalfilologien spaltedes i et litteratur- og et sprogfag, og den hermeneutiske dimension spaltedes ud fra editionsfilologien. Er der grund til at tro, at denne proces nu er slut? Er der udsigt til en fornyet integration af tekstkritik og hermeneutik, editionsfilologi og fortolkningsvidenskab?