Herlufsholm-samlingen på Syddansk Universitetsbibliotek og forskningspotentialet
Jakob Povl Holck, projektleder og forskningsbibliotekar på Syddansk Universitetsbibliotek
I flere årtier har bogsamlingen fra Herlufsholm på universitetsbiblioteket i Odense ikke haft offentlighedens bevågenhed – dels pga. manglende elektronisk registrering/katalogisering af størstedelen af samlingen og dels pga. en manglende hands-on-gennemgang af materialerne. Med ca. 40.000 bind + det løse er der nok at tage fat på. I foredraget sættes fokus på bogsamlingens historie, skatte og rigdomme – og på det store forskningsmæssige potentiale for bl.a. middelalderspecialisterne. Det skal ikke mindst dreje sig om et væld af skjulte tekstfragmenter, der i denne tid ser dagens lys.