Amagerhollændernes Sande Oprindelse — En Rejse gennem Sprog og Historie
Foredrag ved Joost Robbe (Aarhus Universitet)
I 2013 blev der bragt en artikel i Politiken, der fik amagerhollændernes verdensbillede til at vakle. Artiklen bar titlen: "Amagerhollændere kom i virkeligheden fra Belgien. Forskerteam vender op og ned på historien om kong Christian II's indkaldte 'hollændere'."
Timingen kunne ikke have været dårligere, da amagerhollændernes 500-års jubilæum for indvandringen i 2021 nærmede sig med hastige skridt. Spørgsmålet opstod: Skulle man invitere det belgiske kongehus i stedet for det nederlandske?
Konflikten blev imidlertid afværget, da jeg ved hjælp af en kombination af sprogvidenskabelig forskning og undersøgelser af arkivmateriale - i samarbejde med et lille, men vedholdende team af medforskere - kunne fastslå, at de oprindelige indvandrere faktisk stammede fra området omkring byen Hoorn i Holland.
Jeg ønsker at dokumentere denne rejse gennem sprog og historie for jer, fra dens spæde begyndelse (en undersøgelse af nederlandske ord i Dragørmål) til udforskningen af historisk materiale i både Danmark og Holland.
Find vej
Alle møder i Selskab for Nordisk Filologi afholdes på Søndre Campus/KUA. I hvilket lokale fremgår under det enkelte møde.
Kort over Søndre Campus
Vil du deltage online?
Foredragene kan også følges online via Zoom. Send en mail til snf@hum.ku.dk for at få et link.