Elvdalsk – ophav, slægtskab og nuværende stilling

Tosprogede vejskilte
Svensk-elvdalsk tosprogede vejskilte i Älvdalen (Wikimedia commons)

Foredrag ved Yair Sapir, Högskolan Kristianstad

Elvdalsk er kendt som en nordgermansk variant, der ligger temmelig fjernt fra rigssvensk på alle sproglige niveauer, især når elvdalskens ‘klassiske’ form tages i betragtning.

I Sapir og Lundgrens seneste A Grammar of Elfdalian (UCL Press), der udkom i september 2024, beskrives netop denne ‘klassiske’ elvdalske sprogform, der var dominerende i den tidligere Älvdalens sogn blandt folk født før ca. 1900, og som man nu forsøger at revitalisere i Älvdalen (en del af den større Älvdalens kommune i Dalarna). Elvdalsk har forbløffet sprogforskere i mindst to århundreder, som undrede sig over hvor sprogvarianten havde sin oprindelse, hvordan den på den ene side kunne være så ekstremt arkaisk, men på den anden side meget innovativ, med mere.

Ymssta’ss ą̊ baurę ir eð runur inristaðer, og ringgum baursdörär finns eð spiral- og raunkornamentę, so laiken diem so finnas, fer eksempel, i stavtjyörtjum i Norre.

– Elvdalsk sprogprøve (A Grammar of Elfdalian s. 356)

I mit foredrag skal jeg redegøre for de to hypoteser som lægges frem i bogen. Den første gælder elvdalskens ophav. Ifølge denne hypotese nåede det urnordiske sprog til Dalarna ca. 500–750 e.Kr. grundet handelskontakter mellem jægere-samlere i Dalarna og jordbrugere fra Uppland. Som følge af disse kontakter gennemgik den lokale befolkning i Dalarna et sprogskifte fra et ‘palæonordskandinavisk’ sprog til urnordisk, et sprog som så småt udviklede sig til ‘olddalsk’ (sv. forndalska) og forskellige dalske varieteter. Ifølge den anden hypotese var elvdalsk og de øvrige varieteter i Øvre Siljansområdet (sv. Ovansiljan) udsat for påvirken fra Uppland og Mälardalen på den ene side og flere norske regioner på den anden side frem til ca. 1400. Derefter ophører strømmen af sproglige innovationer til sprogområdet i Øvre Dalarna nærmest totalt og disse varieteter, især elvdalsk, havner i en forholdsvis stagnation frem til starten af det 20. århundrede.

Jeg vil også berøre elvdalskens situation i dag – dens stilling i Älvdalen, forsøgene at revitalisere sproget og at få det anerkendt som et minoritetssprog i Sverige.