Norse World - Fra Aachen til Østerland
Foredrag ved Simon Skovgaard Boeck og Jonathan Adams (DSL)
I november sidste år offentliggjordes den digitale forskningsdatabase Norse World, der er det synlige resultat af et infrastrukturprojekt finansieret af Riksbankens Jubileumsfond. Databasen der stadig er under udarbejdelse, skal rumme alle belæg i det gammeldanske og fornsvenske tekstkorpus (med visse undtagelser) der udpeger udenlandske lokaliteter. Disse lokaliteter optræder i databasen med geografisk information der gør det muligt at visualisere dem. Desuden giver databasens søgefunktioner mulighed for at søge på en lang række parametre i tekster og lokaliteter.
I vores foredrag vil vi præsentere vores arbejde med databasen og det bagvedliggende materiale nærmere. Foredraget vil berøre mulige forskningsspørgsmål der kan besvares ved hjælp af databasen, men vi opfordrer også publikum til inden foredraget at besøge hjemmesiden https://norseworld.nordiska.uu.se/og selv gå på opdagelse.
Find vej
Alle møder i Selskab for Nordisk Filologi afholdes på Søndre Campus/KUA. I hvilket lokale fremgår under det enkelte møde.