Hvad nu, hvis grænsen mellem natur, menneske og teknik nedbrydes?

Om posthumane fællesskaber i nordisk samtidslitteratur og -film

Foredrag ved lektor Sophie Wennerscheid

I forlængelse af nye tendenser i posthumanistisk og nymaterialistisk teoridannelse, der går ud på at gentænke det dualistiske forhold mellem menneske og natur, subjekt og objekt, levende og ikke-levende, finder vi også i nordisk samtidslitteratur og film en påfaldende optagethed af det traditionelle jegs ustabile grænser. I mit oplæg vil jeg vise, at der siden 2010 er vundet en ny type af fortælling frem, hvor menneskets plads i verden gentænkes. Det drejer sig om tekster og film, der spekulerer over, hvad der sker, hvis naturen er ude af kontrol, og teknologien løber løbsk – tekster, der ikke længere drager en strikt skillelinje mellem menneske, natur og teknologi, men i stedet fortæller om sære fælleskaber mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige.

Gennem teoretisk funderede nærlæsninger af værker som Lars von Triers apokalyptiske film Melancholia (2011), den svenske øko-thriller-tv-serie Jordskott (2015-2017), Sam Ghazis sf-roman Sången ur det kinesiska rummet (2014), Olga Ravns futuristiske roman De ansatte (2018) og Jonas Eikas tekno-spirituelle novellesamling Efter solen (2018) vil jeg kortlægge det seneste årtis stigende interesse for teknologiske og økologiske forandringer, der påvirker det moderne menneske på en sådan måde, at der på den ene side opstår en følelse af ukontrollerbarhed og uhygge og på den anden side en utopisk længsel efter nye former for posthumane intime fællesskaber.