Temaeftermiddag: Danske Klassikere fra Middelalderen

Side fra et håndskrift
Teksten Persenober og Constantinobis i håndskriftet AM 151 b 8vo

I Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs projekt Danske klassikere fra middelalderen udgives ca. 30 centrale middelalderlige tekster på deres gammeldanske originalsprog og i oversættelser til moderne dansk. Teksterne udgives online i tre versioner: en meget håndskriftnær version, en let normaliseret version og en oversættelse. Oversættelserne udkommer desuden i seks illustrerede trykte bind. Projektet vil være til gavn for forskere, gymnasieelever, universitetsstuderende og almindelige, nysgerrige læsere.

Teksterne, der i dag er så godt som utilgængelige for andre end ganske få fagfolk, tegner tilsammen et rigt facetteret billede af dansk middelalder. Projektet vil således både åbne nye perspektiver for forskningen og bidrage til en øget bevidsthed om vores fælles kulturarv.

Under temaeftermiddagen hører vi om projektet, digital tekstudgivelse, middelalderlitteraturens europæiske baggrund og relevans for os i dag samt overvejelser om at oversætte gammeldanske tekster til moderne dansk med oplæg af Jonathan Adams, Thomas Hansen, Alex Speed-Kjeldsen, Thomas Heebøll-Holm, Sofia Lodén og Peter Zeeberg.

Program

14.00             Seán Vrieland: Velkomst

                      Danske Klassikere fra Middelalderen

14.05             Jonathan Adams: Udgivelsesprojektet Danske Klassikere fra Middelalderen

                      Digital udgivelse

14.30             Thomas Hansen: Tekstnet og digital tekstudgivelse ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

15.00             Alex Speed Kjeldsen og Tarrin Wills: Editiones Arnamagnæanæ Electronicæ og digital tekstudgivelse ved Den Arnamagnæanske Samling

15.30             Pause

                      Middelalderlitteratur

16.00             Thomas Heebøll-Holm: Det glemte guld — middelalderlitteraturs værdi for historikere

16.30             Sofia Lodén: Danska och svenska riddarromaner i ett europeiskt perspektiv

17.00             Peter Zeeberg: Om at oversætte fra gammeldansk til moderne dansk

17.30             Diskussion og afslutning