Filologen N.M. Petersen - grundlægger og fornyer
Redigeret af Frans Gregersen, Anne Mette Hansen og Viggo Bank Jensen. Udgivet af Selskab for Nordisk Filologi, København 2014. ISBN 978-87-89641-15-7.
Bogen indeholder syv bidrag om sproghistorikeren, litteraturhistorikeren, oversætteren og filologen Niels Matthias Petersen (1791-1862), som i 1845 blev den første professor i nordiske sprog ved Københavns Universitet.
N.M. Petersens indsats er nævnt i fagbøgerne, men ukendt i den store offentlighed. Og alligevel bygger vi, hans efterfølgere inden for danskfaget, videre på mangfoldige af hans indsatser. Bogen viser hvordan. Det gælder:
- skandinavisme
- litteraturhistorie
- oversættelse af sagaer
- tekstudgivelse/editionsfilologi
- navneforskning
- grammatik
- sprogteori og sprogsyn
Forfatterne har alle tilknytning til Københavns Universitet.
Bogen bygger på de indlæg som blev holdt ved et eftermiddagsseminar på Københavns Universitet i anledning af 150-året for N.M. Petersens død.
Alle bidrag i bogen er fagfællebedømt.